Jeg har været på de fine steder, og det har været supergodt, men personligt holder jeg mere af et jordbundet køkken. Om maden bliver serveret fra venstre eller højre, synes jeg er lidt lige meget, bare man giver en god betjening, og maden er i orden.
Dan Rauhe er manden, der kan fortælle dig alt om maden og vinen på restaurant Mêlée. Han er selv oprindeligt uddannet kok, men gik siden videre af tjenervejen.
– Jeg ville være tjener for at lære noget om vin og blive bedre til at lave mad. Men hen ad vejen fandt jeg ud af, at der var nogen, der var bedre til at lave mad end mig, og så var det for øvrigt ret sjovt at være tjener.
Dan blev både sommelier- og tjeneruddannet i 2002, og har siden arbejdet på nogle af Københavns bedste restauranter som Le Sommelier, Krogs fiskerestaurant, Formel b, det nu hedengange Ensemble og haft en afstikker til The Fat Duck i England.
Jeg har været på de fine steder, og det har været supergodt, men personligt holder jeg mere af et jordbundet køkken og restaurant. Om maden bliver serveret fra venstre eller højre, synes jeg er lidt lige meget, bare man giver en god betjening, og maden er i orden.
Yndlings vinland: Frankrig – de kan 0g har det hele.