Om Mêlée

Om Mêlée

Navnet Mêlée er egentlig et begreb fra sporten rugby, som er kendt og elsket i Frankrig. Mêlées oprindelige ejere Jens Vestergaard, Helge Sidor og Dan Rauhe havde en fælles passion for netop denne sport, og Mêlée, der betyder en slags klumpspil eller klynge, og kræver samarbejde og teknik, symboliserede det venskab de tre restaurant-personligheder havde, og som blev transformeret videre til et samarbejde om deres fælles bistro Mêlée.

I maj 2013 gik Jens Vestergaard og Helge Sidor andre arbejdsmæssige veje, og ind i samarbejdet trådte i stedet kokkene Rasmus Oubæk og Rune Sauer Sonnichsen. Jens Vestergaard havde lagt den franske stil i køkkenet, med fokus på førsteklasses råvarer og klassisk håndværk. Rasmus Oubæk og Rune Sauer Sonnichsen har ført den gode stil videre, og Mêlée serverer ren, rustik & ærlig mad lavet med kærlighed til det franske landkøkken.

I efteråret 2015 købte Rune & Dan, Rasmus Oubæk ud, samtidig med at Simon Ebdrup Madsen og Christian Thorsholt Jacobsen købte sig ind i mêlée. Det blev også startskuddet til vor søsterrestaurant, Anarki beliggende på Vodroffvej 47, ligeledes på Frederiksberg.

I den lille restaurant mêlée står bordene tæt, og man bliver altid hilst velkommen af travle, men kompetente tjenere, der kender menukortet og vinene samt er på fornavn med mange af gæsterne, lokale eller ej!

Læs mere om holdet bag Mêlée: